• info@kommunister.dk
  • +45 30 20 03 20
Nyheder

2024 indvarsler Nedskæringer 2.0

Af Lotte Rørtoft-Madsen 30/12 2023 KL. 0:00 Print

Når nytårsklokkerne lyder, og året hedder 2024, indvarsles en ny runde af sociale stramninger og nedskæringer i en lang række af EU’s medlemslande. 1. januar er det nemlig slut med at slippe uden om Den Europæiske Unions hårde budgetregler.

Et tilbageblik er nødvendigt:

I 2020 stod Europa og hele verden midt i en pandemi. Der opstod et akut behov for at booste økonomierne og “holde hånden under virksomheder og lønmodtagere”, som det hed. Derfor blev det besluttet at suspendere EU’s finanspagt, der dikterer stramme regler for landenes offentlige budgetter og økonomiske råderum. Det havde ellers været helligbrøde at bryde den lige siden 2012, hvor den blev indgået.

Fra 1. januar 2024 ophører budgetundtagelsestilstanden. Finanspagtens regler er tilbage, stort set for fuld kraft. I de seneste måneder af 2023 har der været ført forhandlinger om at lempe virkningerne, og kort før jul blev EU’s finansministre enige om den konkrete udmøntning.

Konklusionen er, at virkeligheden kommer til at slå hårdt mod arbejdere i hele EU.

Medlemslande, der har underskud på budgetterne, skal reducere dem hvert år med 0,25-0,4 procent. Underskuddet på statsfinanserne må maksimalt være 1,5 procent af bruttonationalproduktet. Og lande med meget stor statsgæld skal reducere den med en procent årligt.

Konsekvens: Nedskæringer og forringelser for arbejdende mennesker. 

Det har dele af den europæiske fagbevægelse da også indset. Den del, der er tilsluttet ETUC, har hen over efteråret mobiliseret og gennemført en række protestaktioner, demonstrationer og andre aktiviteter i en række europæiske byer.  ETUC har gennemført en regulær kampagne under sloganet “Nej til nedskæringer 2.0 – ja til fair løn, pension og for ligestilling mellem kønnene”. Senest var mange tusind arbejdere forsamlet i Bruxelles den 12. december. 

“Dårligt nyt for millioner af arbejdende mennesker, der kæmper med leveomkostningerne”, og den nye situation vil “skubbe den europæiske økonomi endnu længere ud i en ny recession”, har ETUC’s generalsekretær Esther Lynch udtalt i forbindelse med den bebudede tilbagevenden til finanspagten fra januar måned.

Det er dog ikke noget, der har nået til Danmark og til Fagbevægelsens Hovedorganisation, der nok har bemærket problematikken, men ikke kan siges at have mobiliseret. Kendsgerningen er, at der herhjemme har været et ekstremt ringe fokus på det, som ETUC kalder Nedskæringspolitik 2.0.

ETUC har beregnet, at 14 medlemslande står over for at skulle skære 45 millíoner euro fra deres budgetter alene næste år. Om disse tal holder i sidste ende, er uvist, men sikkert er det, at en række EU-lande skal ud i en ordentlig omgang nedskæringer, hvis de skal holde sig inden for reglerne.

Genindførelsen af de stramme budgetregler kommer på et tidspunkt, hvor økonomer peger på, at eurozonens økonomi sidder fast i mudderet. Især de to største økonomier Tyskland og Frankrig er ramt af betydelig svaghed og bevæger sig i eller på kanten af en egentlig recession.

Ukraine-krigen og de nu 12 gennemførte sanktionspakker mod Rusland har været mere ødelæggende for EU’s økonomi end for Ruslands. Tidligere udgjorde Tyskland en motor, der kunne bringe EU-økonomierne tilbage på sporet, men den motor hakker.

I øjeblikket svømmer Danmark uden om de værste skær, hvis man betragter økonomien ovenfra. Men dykker man ned på kommunalt og regionalt niveau, så er budgetloven – finanspagtens grimme danske afkom – en spændetrøje af rang. Selvom Folketinget har besluttet, at den først kan røres – altså ændres eller afskaffes – i 2033, er kampen for at få den skrottet så absolut på dagsordenen og en vigtig del af kampen mod Nedskæringer 2.0.

Hvem sagde godt nytår?