Så er kampagnen op til folkeafstemningen den 1. juni for alvor i gang. Onsdag aften blev den første partilederdebat sendt i bedste sendetid på DR1, og i gadebilledet er der sat ja- og nej-plakater op i tusindvis.
Efter partilederdebatten skrev statsminister Mette Frederiksen på facebook:
“Tak for en god debat her til aften om folkeafstemningen den 1. juni 
Min klare anbefaling er, at du stemmer JA. Verden er forandret efter Putins krig i Ukraine. Og vi er i Europa nødt til at passe bedre på os selv. Danmark er for lille til at stå alene med et forsvarsforbehold. Vi skal stå sammen om vores sikkerhed med de lande, vi deler værdier med. Det gør vi i NATO. Og det skal vi også gøre i Europa. Et samlet stærkt Vesten.”
Passagen rummer kernen i den kampagne, som ja-siden nu søsætter, og som skamløst forsøger at benytte den danske befolknings følelse af usikkerhed og utryghed som en rambuk til at fjerne forsvarsforbeholdet og dermed koble Danmark helt tæt til EU’s militære dimension.
Ja-partiernes kerneargument er, at vi skal stemme ja af hensyn til Danmarks sikkerhed. Venstre siger f.eks. “Pas på Danmark – stem ja”. De Konservatives slogan er: “Frihed og tryghed – Stem ja”. SF skærer det bogstaveligt talt ud i pap: “Tættere sammen i usikre tider.”
De giver indtryk af, at EU kan være med til at beskytte og forsvare Danmark, hvis nationen er truet. Men trykprøver man argumentationen, holder den ikke.
For det første:
Dansk Institut for Internationale Studier har konkluderet, at forsvarsforbeholdet ikke har betydning for Danmarks territoriale sikkerhed:
“Forsvarsforbeholdet har ikke haft betydning for Danmarks territoriale sikkerhed, der fortsat varetages af og er forankret i NATO-samarbejdet.”
For det andet:
Her på arbejderen.dk har forsker i international politik og lektor ved Institut for Strategi og Krigsstudier på Forsvarsakademiet, Peter Viggo Jakobsen slået fast:
“EU spiller ingen rolle, når det handler om det militære territoriale forsvar af Danmark. Danmarks forsvar håndteres af NATO. Derfor er det ikke korrekt, når danske politikere påstår, at forsvarsforbeholdet skal afskaffes af hensyn til Danmarks territoriale forsvar.”
Så hvis Danmark angribes militært, er det ikke EU, der kommer os til hjælp.
Og for det tredje:
Det allermest sønderlemmende modargument mod ja-sidens postulater leveres imidlertid af – EU selv.
I dag reguleres Den Europæiske Union af Lissabon-traktaten. Den er EU’s grundlov. Intet over og intet ved siden af Lissabon-traktaten. Og denne traktat slår umisforståeligt fast, at EU’s militære midler slet ikke kan anvendes inden for Unionen, men kun udadtil. De kan altså ikke bruges til at forsvare EU eller EU-lande militært på EU’s eget territorium. De er i stedet designet til at operere uden for Unionen.
Læs Lissabon-traktatens artikel 42, hvor det på EU-sprog hedder.
“Den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik udgør en integrerende del af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Den sikrer Unionen en operationel kapacitet, der gør brug af civile og militære midler. Unionen kan anvende disse i forbindelse med opgaver uden for Unionens område med henblik på fredsbevarelse, konfliktforebyggelse og styrkelse af den internationale sikkerhed i overensstemmelse med principperne i De Forenede Nationers pagt.” (Arbejderens fremhævning.)
En ophævelse af det danske forsvarsforbehold giver således ikke mere sikkerhed i en usikker tid. Ja-sidens kerneargument holder ganske enkelt ikke.