Faren for at krigen i Ukraine udvikler sig til en egentlig storkrig vokser i disse dage betragteligt.
Mens Rusland intensiverer sin krigsførelse i det østlige Ukraine, pumper USA, NATO- og EU-lande flere og flere våben ind til Zelensky-styret i Kiev.
I Kiev oplyste statsminister Mette Frederiksen under et besøg torsdag, at Danmark vil sende våben for yderligere 600 millioner kroner afsted. Det bringer de samlede, danske våbenforsyninger op på omkring en milliard kroner indtil nu.
Fra Norge sendes der nye panserværnsraketter afsted, ligesom landet donerer hele sin beholdning af luftværnssystemet Mistral (100 missiler) til Ukraine.
Den helt store våbeneksportør er imidlertid USA. I denne uge annoncerede præsident Biden, at USA vil sende våben og militært udstyr for 5,5 milliarder kroner til Ukraine. En “pakke” af tilsvarende størrelse er allerede sendt af sted tidligere – og endnu før de sidst lovede våben er afskibet, åbnes der for endnu flere bevillinger.
Våbenstrømmen synes således uendelig.
Også NATO-opmarchen i landene i Ukraines og Ruslands nærhed forstærkes – med Danmark i front:
Torsdag besluttede Folketinget at sende en kampbataljonsgruppe, et overvågningsfly, en fregat og mobil luftforsvarsradar til Letland. Det omfatter op mod 1000 soldater i alt. Kun Enhedslisten og Frie Grønne stemte imod.
Udstyret og soldaterne skal underlægges NATO’s militære ledelse frem til udgangen af 2023. De danske soldater kan med kort varsel blive sendt i krig af NATO og under NATO’s kommando. Virkelig ildevarslende.
Og beslutningen kan ikke andet end betegnes som optrappende og truende. Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) tilkendegiver således:
“… Rusland (har) ingen hensigt om brug af militær magt mod NATO eller danske bidrag, der er indsat inden for NATO-landenes geografiske territorium og internationalt farvand og luftrum. Ifølge FE’s vurdering er der INGEN direkte militær trussel.” (direkte citeret fra bemærkningerne til Folketingets beslutningsforslag)
Den forstærkede militære opmarch skal ses i lyset af, at det reelt er Vesten (NATO/USA), der står over for Rusland i Ukraine, at der er tale om en krig, der for Vestens vedkommende føres pr. stedfortræder. Det erkendes nu også åbent:
“Vi balancerer på kanten af aktiv deltagelse i krigen. Det er i hvert fald tæt på, at man kan kalde det en stedfortræderkrig mellem Rusland og Vesten. Så aktivt som EU og Nato støtter Ukraine,” sagde Jørgen Meedom Staun fra Forsvarsakademiet torsdag til Politiken.
Og i USA har den tidligere CIA-direktør og forsvarsminister under Barack Obama Leon Panetta for nylig indrømmet, at krigen i Ukraine er en amerikansk “proxy-krig”:
“Det er hævet over enhver tvivl, at NATO og USA i virkeligheden befinder sig i en proxy-krig med Rusland,” sagde han til nyhedsmediet ABC den 25. marts.
Sandheden er, at USA den dag i morgen kunne stoppe eller sætte krigen på pause ved at lade Zelensky indlede realitetsforhandlinger med Rusland, involvere FN eller andre parter i fredsforhandlinger og i samme moment stoppe al militær optrapning. Men sandheden er også, at som det ser ud nu, er USA det sidste land, der ønsker våbenhvile i Ukraine.