Rød Sommerlejr 2024

I år rykker lejren til Fyn, nærmere bestemt Kerteminde Efterskole, som ligger i Drigstrup tæt på Kerteminde.

Rød Sommerlejr finder sted fra søndag 7. juli til lørdag 13. juli. Kan du ikke deltage hele ugen, er det muligt at deltage i færre dage.

Her er udsigt over Odense Fjord og kort afstand til flere badestrande.

På skolen er der fine faciliteter og mange 2- og 3-personers værelser.

Temaet for lejren vil i år være kampen mod imperialisme og krig med oplæg og debat hver formiddag. Om eftermiddagen vil der være forskellige workshops og sport. Om aftenen kan du deltage i forskellige ferie- og familieaktiviteter såsom pubquiz, fællessang, bål, film med mere. Onsdag er hele lejrens fridag. Her vil der være udflugter i lokalområdet, eller du kan tage på tur på egen hånd eller slappe af på skolen.

For børn mellem 3 og 11 år er der børnelejr om formiddagen med masser af udendørsaktiviteter.

Info om priser

For voksne på 17 år eller derover koster det 2.600 kroner at deltage i hele lejren og overnatte i to- eller trepersoners værelse, telt eller campingvogn.

Tillæg enkeltværelse: 500 kroner.

Uddannelsessøgende, arbejdsløse og pensionister dog kun 2.000 kroner.

10-16-årige: 700 kroner.

3-9-årige: 500 kroner.

Tilmelding:

sommerlejr@kommunister.dk