For på trods af at alverdens politikere dag efter dag taler deres indsats for at redde klimaet op, er kendsgerningerne, at det går den gale vej.
De førende kapitalistiske landes strategi lider under den grundlæggende fejl, at der ikke trykkes på stopknappen for den motor, der driver drivhusgasudledning, klimaforandringer og naturødelæggelser: kapitalens uendelige behov for voksende profitter.
Nærmest tværtimod.
I stedet for at sætte mennesket før profit, også på miljø- og klimaområdet, gøres bæredygtighed og grønne tiltag til en pæn indpakning, uden hvilken ingen kapitalist med respekt for sig selv kan præsentere sine produkter og sin forretningsstrategi.
Dén strategi duer ikke.
Pointen er, at kapitalen er en del af problemet, ikke af løsningen. Den kapitalistiske vækstideologi og det overforbrug, som den fører med sig, styrer kloden i retning af undergang. Verden står over for et helt sæt af sammenvævede kriser på sundheds-, miljø- og klimaområdet, der gensidigt forstærker hinanden. Samtidig spiller militariseringen af samfundet i form af krige og krigsproduktion og de deraf afledte katastrofer for mennesker og miljø negativt ind på klimaet.
Planeten står i dag på et punkt i dens historie, hvor kun gennemgribende opgør med den nuværende produktions-, samfunds- og forbrugsmåde kan skabe mulighed for menneskehedens overlevelse på sigt.
Kommunistisk Parti mener, at dette opgør hedder socialisme.
Læs mere her: