De seneste uger har USA sat sig i spidsen for endnu en kampagne mod Kina, der skal munde ud i en diplomatisk boykot af vinter-OL i Beijing. Også i Danmark diskuteres en boykot.
USA har sat yderligere turbo på den kolde krig mod Kina og erklæret diplomatisk boykot af vinterolympiaden i Kina. Begrundelsen skulle være brud på menneskerettigheder i Kina. Og ikke overraskende fulgte Canada og Australien trop.
Moral er en ting – dobbeltmoral noget andet, når det gælder menneskerettighederne for de tre musketerer, der er kendte for systemisk racisme.
I USA udryddedes først den oprindelige befolkning. Derefter importeredes der slaver fra Afrika. Og efter slaveriets ophævelse fortsatte den systemisk racisme, som er dagens orden i USA.
I Australien har man ligeledes undertrykt den oprindelige befolkning, som gennem historien været udsat tvangsfjernelse af børn, medicinske eksperimenter og tvangssterilisering. Og i dag fortsætter diskriminationen.
Systemisk racisme
I Canada, hvor der ligeledes er systemisk racisme, fandt man for nylig en massegrav ved en kostskole for indfødte børn i den canadiske provins British Columbia, som blev drevet fra 1890 til 1978. Her fandt man resterne af 215 børneskeletter. På skolen boede indfødte børn, der var blevet tvangsfjernet fra deres forældre for at lære at leve på kristen og vestlig vis. Skolen har været den største af sin slags i Canada med plads til omkring 500 børn.
Ingen af disse såkaldte demokratier har nogen samvittighed, når der oprettes blokader mod lande og deres befolkninger for at gennemtvinge deres opfattelse af demokrati. Vi ser befolkninger, der sulter, og som under coronapandemien har måttet leve videre med disse menneskefjendske blokader. Ikke en gang frigivelse af Big Pharmas patenter støtter de, så fattige lande kan vaccinere deres befolkninger.
Ingen af disse såkaldte demokratier holder sig tilbage for at bekrige lande i hele verden og smadre dem til ukendelighed med ufattelige lidelser til følge for befolkningerne – på Balkan, i Mellemøsten, ja overalt hvor den vestlige kapitalismes interesser gøres gældende.
Moral er en ting – dobbeltmoral er noget andet, når det gælder menneskerettighederne.
Og de er ikke villige til at hjælpe den afghanske befolkning efter deres forsmædelige nederlag i landet, hvor de flygtede med halen mellem benene. På trods af, at det afghanske folk sulter, er de ikke villige til at sende hjælp til den afghanske regering, så infrastrukturen kan genopbygges, så hospitalerne kan fungere, og så befolkningen kan få mad.
Der bliver stillet krav om demokrati m.m. for at sende støtte. Krav, som de ikke har kunnet påtvinge landet med våben, død og ødelæggelse gennem 20 år. Det er hjerteskærende at se afghanere være tvunget til at sælge et barn for at skaffe mad til resten af børneflokken.
Danmark skærper retorikken mod Kina
Også i Danmark skærpes retorikken. Danske mainstreammedier klør på, for det er ganske vist, at man skal følge storebror USA. Mikrofonholderen Steffen Gram ”analyserer” verdens brændpunkter i programmet i Verden ifølge Gram. Her har han ofte besøg af den DR’s såkaldte Kina ekspert Phillip Khokhar, hvor de smalltalker lidt om de autoritære kinesere, som af uransagelige årsager kalder Taiwan for kinesisk. I en udsendelse om Taiwan gik Gram endda så vidt at kalde Taiwan for en nation. Det kan man kalde “sand” oplysning af den danske befolkning.
Michael Åstrup Jensen fra Venstre mener, at Danmark skal slutte op om USA, da han med sikkerhed ved, at der finder overgreb sted mod muslimske minoriteter i Kina. Overgreb mod muslimske minoriteter tæller normalt ikke i hans univers, da hans parti har været opfinderen af Ghettoloven, der diskriminerer specielt muslimske beboere med mellemøstlig baggrund.
Og SF er selvfølgelig også med på den amerikanske imperialismes vogn. Men det kan jo ikke undre. For Carsten Hønge er medlem af IPAC (Inter-Parlamentary Alliance on China), som Trumps udenrigsminister Mike Pompeo fik oprettet i juni 2020 for at koordinere kampagner mod Kina.
Om Enhedslisten skal være den yderste sløjfe i den vestlige imperialismes dragehale, står hen i det uvisse. Men ifølge Jyllands-Posten den 7. december udtaler udenrigsordføreren Eva Flyvholm, at man skal overveje en diplomatisk boykot eller en tilstedeværelse, der sætter fokus på overholdelse af menneskerettighederne.
Men når det drejer sig om Qatar, så må man ikke sammenblande politik og sport. Så er det godt nok at underskrive en erklæring. Men her er der jo heller ikke tale om blindt at følge USA’s koldkrigs-retorik, som kan bane vejen for en yderst varm krig.