Om knap to måneder, den 20. januar, indtager Donald Trump præsidentembedet i USA. Og indtil da skal Ukraine tilsyneladende udsættes for endnu mere ødelæggelse, og flere tusind ukrainske og russiske soldater og civile skal miste livet.
For udsigten til en våbenhvile eller fredsaftale, når Trump kommer til magten, har ført til en voldsom og ekstremt farlig eskalering af den nu 33 måneder lange krig.
USA sætter ganske enkelt krigens speeder i bund, og Rusland svarer prompte tilbage.
Efter valget den 5. november har USA frigivet nye våbenpakker til Ukraine. Den amerikanske administration har givet grønt lys til, at amerikanske missiler kan benyttes til angreb ind på russisk territorium. Og som om grænsen for modbydeligheder ikke var nået, har man tilmed besluttet at forsyne Ukraine med antipersonelminer – og tillade at de bruges, for eksempel mod russiske soldater i det østlige Ukraine.
Det er i total modstrid mod Ottawa-konventionen, der forbyder brug, oplagring, produktion og distribution af antipersonelminer. De lemlæster mennesker, og har historisk set ødelagt liv og førlighed for både soldater og civile i krigszoner verden over. Det er simpelthen det, de er beregnet til.
USA har ikke underskrevet konventionen, men det har Danmark – alligevel har dette ondskabsfulde tiltag ikke fået udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen til at protestere.
Til listen over optrapning kan føjes, at USA i øjeblikket lægger pres på Ukraine for at få flere ukrainere under våben og sænke alderen for indkaldelse til 18 år.
På den anden side af denne proxykrig har Rusland sænket sin atomtærskel og truet med at benytte atomare våben, hvis Rusland eller et venligtsindet land angribes. Der spekuleres i Vesten om, hvor reelle disse trusler er, men raslen med atomvåben er altid farlig.
I den forløbne uge har Rusland også taget et nyt såkaldt hypersonisk våben i brug. Det er ikke atomart, men kan nå storbyer i Europa. En reel gamechanger. Samtidig har Rusland optrappet angreb på infrastrukturen i Ukraine.
Så vidt fakta. På rygtefronten har der i ugevis været forlydender om, at Rusland har hvervet nordkoreanske soldater, ja tilmed yemenitiske houthier skulle være hvervet på russisk side. Beviser mangler dog endnu.
Hårdnakkede forlydender bliver også ved med at dukke op, om at både Storbritannien og Frankrig overvejer indsættelse af egentlige landtropper. Hvis det sker, og tropperne er under britisk, fransk eller anden NATO-kommando, vil det være en alvorlig internationalisering af krigen.
Rusland har i månedsvis været militært i offensiven, og som det tidligere er påpeget på denne plads: Sandheden er, at NATO’s stedfortræderkrig i Ukraine er ved at kollapse. Men forløbet frem mod en våbenhvile og fredsforhandlinger kan nemt blive både blodigt, forfærdeligt og desperat.
Det er det, vi er vidner til i disse uger.
Udsigten til at Trump muligvis vil gøre alvor af sine valgløfter om at få standset krigen i Ukraine, skaber ganske enkelt ekstraordinær travlhed hos krigens kræfter og dødens købmænd.