Så er det ved at være nu. Der er mindre end 48 timer, til at valgstederne åbner på landets skoler, og onsdag aften ved vi, om det er blevet et ja eller et nej til at afskaffe forsvarsforbeholdet.
Symptomatisk for ja-sidens strategi tonede eks-formand for SF Holger K. Nielsen i lørdags frem på forsiden af Berlingske Tidende, der med pæn stor skrift skrev: “Holger K. Nielsen: Et nej på onsdag vil gavne Putin.” Den skamløse og vamle udnyttelse af krigen i Ukraine og den frygt og utryghed, den skaber for rigtig mange mennesker, ja selve det at man midt i en krig udskriver en folkeafstemning, der i sidste ende handler om liv eller død, vil for eftertiden stå som en skamstøtte over det danske politiske establishment. Uanset resultatet af folkeafstemningen.
Nogle har kaldt de seneste ugers kampagnen tøvende. Andre har betegnet den som lavintensiv og sløv. Og sandt er det, at der ikke har været nævneværdig kamp om de mest attraktive plakatpladser i lygtepælene. Selvom nej-siden har gjort sig ihærdige anstrengelser på at bringe debatten ud på gader og pladser, har bybilledet ikke været oversvømmet af konkurrerende partier eller bevægelser. Det undrer for eksempel valgforsker Robert Klemmensen fra Syddansk Universitet, som til Politiken har udtalt om folkeafstemningens kerne:
“Det er potentielt liv og død for danske soldater. Det er store spørgsmål af humanitære og militær karakter.”
I pressen har man kunnet læse, at nogle ja-partier ligefrem har aftalt at føre “en afdæmpet valgkamp”, angiveligt for at undgå skræmmekampagner og populisme. De har i stedet lænet sig tilbage og satset på, at Ukraine-krigen gør arbejdet for dem. Den har da også spøgt på valgmøder landet over, selvom forsvarsforbeholdet som bekendt ingen som helst betydning har i den forbindelse. Men hvis ikke Putin-truslen er skræmmekampagne og populisme, hvad er det så? Og er det ikke skræmmekampagne af den mest ulækre slags at tale om faren for “migrantlæs”, der oversvømmer EU sydfra, hvis ikke Danmark fuldtonet kan være med i EU’s militære indsatser?
Selv når erhvervslivet skal argumentere for et ja, er det krigens dagsorden, der spilles på: “Det ultimative rammevilkår er fredelig sameksistens og frihed til at udfolde sine evner. Uden det på plads taber alle … Danmark skal bidrage, hvor vi kan, til at skabe fred og stabilitet i Europa og verden.” (Brian Mikkelsen, Dansk Erhverv, Altinget 29. maj)
Det tjener nej-siden til ære, at den hele vejen igennem har fastholdt sagligheden og velargumenteret har punkteret myten om, at det er Danmarks sikkerhed, der er på spil.
Selvom andelen af tvivlere er faldet de seneste uger, har omkring en femtedel stadig ikke bestemt sig, Hvis erfaringerne fra afstemningen om retsforbeholdet i 2015 holder, burde cirka to tredjedele af “ved ikke”-vælgerne i meningsmålingerne gå til nej-siden.
Men det er hårde odds, nej-siden er oppe mod. Grundspørgsmålet er, om krigens frygt og usikkerhed får overtaget over den dybt rodfæstede EU-skepsis i den danske befolkning.
Der er stadig timer i kalenderen. Brug dem til at overbevise en tvivler på din arbejdsplads, din uddannelsesinstitution, i din familie eller vennekreds. Hver en stemme tæller.