I tirsdags trådte den danske befolkning ind i frihedens rige. En stor frihedsrus bredte sig efter måneder i ufrihed.
Det var i hvert fald det billede, der løb hen over tv-skærmene, da corona-restriktionerne blev ophævet, og corona blev ophævet som samfundskritisk sygdom.
Det var også den stemning, som statsminister Mette Frederiksen slog an, da hun holdt pressemøde og varslede de positive nyheder. Her blev der givet indtryk af, at nu er det næsten definitivt slut med corona. Nu kan vi vende tilbage til normalen igen. Og for en gangs skyld svømmede medierne ikke over med kommentarer fra Danske Erhverv og Co., for de kredse var og er nu yderst tilfredse.
Selvfølgelig er det befriende at slippe for mundbind og coronapas – bortset fra de sårbare og udsatte, der stadig skutter sig og med rette er bekymrede. Og selvfølgelig er det dejligt at kunne vende tilbage til kollegerne på arbejdspladsen. Få en mere normal dagligdag og et mere normalt socialt liv. Selvom vi skal huske, at rigtig mange – især ansatte i sundheds-, sygehus- og ældresektoren og i landets daginstitutioner og skoler – stadig lever med pandemien og dens konsekvenser tæt inde på livet.
Men der er ikke grund til at svømme over i ubekymrethed.
Det er værd at bemærke, at der på statsministerens pressemøde var absolut ingen overvejelser over, hvad pandemien har lært os om, hvordan et samfund kan indrettes og opbygges, så pandemier og deraf følgende sundhedskriser kan forebygges. For i så fald skulle der jo rokkes ved vores måde at producere, forbruge og leve på:
De økonomiske drivkræfter, der spinder sig ind i produktionsmåde og forbrugsmønstre. Det profitdrevne misbrug af natur og ressourcer. Den neoliberale globalisering. Landbrugets forvandling til agrobusiness. Listen over faktorer, der fremmer pandemier, er lang. Og så længe de faktorer ikke ændres, vil der med sikkerhed komme nye pandemier.
Men statsministeren så ikke længere end hen over vinteren, ind over sommer og frem til efteråret. Det er absolut bekymrende!
Herhjemme og i enkelte andre lande er corona ved at være aflyst som pandemi. Men verdenssundhedsorganisationen WHO betegner stadig corona som en pandemi, altså som en verdensomspændende epidemi. Og det med god grund.
I store områder af verden har adgangen til livreddende og sygdomsdæmpende vacciner været begrænset eller helt fraværende, siden de første vacciner rullede ud af produktionshallerne på de store medicinalkoncerner. Lande i de områder må nemlig ikke selv fremstille vaccinerne. I verdens fattigste lande er således kun to procent vaccinerede.
I 2020 ansøgte over 100 udviklingslande om at få fjernet de patenter, der beskytter medicinalmonopolerne og forhindrer lokal, livgivende vaccineproduktion. Forgæves. Det forhindrede EU og lande som USA i verdenshandelsorganisationen WTO.
Med krav om at sætte folkesundhed over profit, ophæve patenter på coronavacciner og investere massivt i den kollektive sundhedssektor herhjemme aktionerer Kommunistisk Parti i denne uge i en lang række byer landet over. Måske har aktivisterne allerede været i din by – eller kommer her i weekenden. Måske har du mødt dem. Uanset hvad så vær med til at rejse krav om at ophæve patenterne ved at skrive under på noprofitonpandemic.eu.
For pandemien er ikke slut, før hele verden er coronafri.