Tids- og sceneskift: Året er 1971 – 50 år siden. Stedet: Det franske olieselskab Totals hovedkvarter. Olieselskabet udgiver et internt magasin: Total Information. Denne gang med en artikel med overskriften “Forurening af atmosfæren og klimaet”.
Her hedder det blandt andet, at den olieudledning og -produktion, som selskabet tjener penge på, forårsager øget udledning af drivhusgasser. Man kan derfor “frygte at gennemsnitstemperaturen i atmosfæren stiger”, formentlig mellem en og halvanden grad, hvilket vil være af “væsentlig betydning”.
Alligevel fortsatte olie- og kulindustrien, herunder Total, som om intet var hændt. Profitterne skulle i hus. De lagde tilmed en strategi for at skjule deres viden, manipulere omverdenens indsigt i den og minimere dens betydning.
Og artiklen fortsætter med at advare mod “delvis nedsmeltning af polernes iskappe, hvilket helt sikkert vil føre til betydelige stigninger i havenes vandstand”. Og der konkluderes:
“Det er let at forestille sig de katastrofale konsekvenser.”
Husk: Det er 50 år siden.
Når man kan sige det så skråsikkert, er det fordi der i sidste uge er offentliggjort en videnskabelig artikel af tre forskere, der har gravet i Totals arkiver. De har haft adgang til et omfattende arkivmateriale, og de har interviewet nøglepersoner. De har leveret overbevisende og valid dokumentation og styrket miljø- og klimafolks og politiske aktivisters mangeårige overbevisning: De store olie-, kul- og gasgiganter har sat klodens overlevelse på spil. Bevidst.
Forskerne kan også bevise, at Exxon via olieindustriens internationale lobbyorganisation IPIECA “fra 1980’ernes begyndelse koordinerede en international kampagne for at så tvivl ved klimavidenskaben og svække en international klimapolitik”.
De tre forskeres artikel er offentliggjort af Global Environment Change. Det nye er, at man hidtil har troet, at det kun var Exxon og de amerikanske selskaber, der gjorde sig skyldige i dobbeltspil – nu ved man, at de europæiske monopoler ikke lader deres amerikanske noget efter!
Tids- og sceneskift: Året er 2021. Stedet: Glasgow, Skotland. Om ti dage begynder COP 26, FN’s klimatopmøde. Klimakrisen er ude af kontrol. Måske kunne der have været gjort noget langt før, hvis olieselskaberne ikke havde blokeret for viden og dermed åbnet for handling.
Herhjemme og i mange andre lande “tænker man erhvervslivet med ind”, som det hedder i politikersprog, når der skal tages politiske beslutninger om klimapolitik. De Radikales klimaordfører og tidligere miljøminister Rasmus Helveg Petersen mener på baggrund af Total-afsløringerne, at man simpelthen “ ikke nødvendigvis skal tage branchernes ord for gode varer”. Nej, det tør siges! Brancherne – olie-, kul- og gasselskaberne og deres finansielle bagmænd – har diskvalificeret sig fra enhver form for indflydelse på klimapolitikken.
Alligevel er de “tænkt ind” og med omkring bordene i Glasgow. Det tyder ikke godt.