“Jeg vil gerne gøre amerikanerne en tjeneste hver eneste dag.”
Sådan svarede statsminister Mette Frederiksen på et spørgsmål fra netmediet Altinget, da hun torsdag i sidste uge som et lyn fra en klar himmel indkaldte til pressemøde.
Her kunne hun offentliggøre, at den danske regering er dybt inde i en bilateral aftaleproces med USA, som vil føre til udstationering af amerikanske soldater og militært udstyr på dansk jord, ikke bare i kortere men også i længere tid. Med andre ord: Reelt et grønt lys for amerikanske baser og basefaciliteter på dansk jord.
Udmeldingen er med rette blevet kaldt et brud med omkring 70 års dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik, der ikke har tilladt permanent udstationering af amerikansk militær på dansk jord – bortset fra Thule-basen forstås.
Der er tale om, at to grundprincipper i den hidtidige udenrigs- og sikkerhedspolitik nu bliver historie: ikke at acceptere udenlandske baser på dansk jord og ikke at acceptere atomvåben på dansk jord.
Det er en ekstremt farlig kurs, som regeringen vil føre os ind på. Den forringer kun Danmarks sikkerhed, ikke det modsatte. Den gør i endnu højere grad end i dag Danmark til et bombemål. Den gør landet til et militært opmarchområde.
Og ikke mindst: Hvis et andet land får lov til at stationere tropper her i landet, er det det ultimative udtryk for afgivelse af suverænitet.
Og hvem er det, Danmark binder sig til? Ja, indlysende til et imperium, der er i tilbagegang og derfor er desperat. Mange spørger: Hvad nu hvis Trump / trumpismen kommer til magten igen?
Som medlem af NATO er Danmark naturligvis allerede spundet ind i imperialismens militarisme og oprustning. Men det vil være en kvalitativt ny, meget farligere situation, hvis Danmark bilateralt giver USA særrettigheder.
På pressemødet gjorde regeringen en dyd ud af, at aftaleprocessen med USA intet har at gøre med den nuværende krigsoprustning fra USA’s og NATO’s side mod Rusland. USA “henvendte sig” – sådan hedder det åbenbart når man får en ordre man ikke kan sidde overhørig – for mere end et år siden. Måske helt tilbage i Trumps præsidenttid?
Men der er ingen tvivl om, at timingen i offentliggørelsen har alt at gøre med den nuværende krigsophidsende retorik og forsøg på at skabe en stemning af frygt i befolkningen.
Altingets kommentator Erik Holstein har helt ret, når han i Besserwisserne på TV2 slår fast, at Mette Frederiksen udnytter krisen til at gøre noget, der ellers ville have mødt modstand. Og når han påpeger, at hun “strækker den der USA-begejstring ufattelig langt”.
En historisk parallel er interessant:
Da Danmark blev indlemmet i NATO i 1949, skete det næsten over en nat. Den daværende socialdemokratiske mindretalsregering og Rigsdagen afviste at lægge spørgsmålet ud til en folkeafstemning. Medlemskabet blev i stedet lusket igennem i ly af en omfattende anti-kommunistisk propaganda og med falske historier om, at en sovjetisk invasion af Danmark var nært forestående.
I dag slår en socialdemokratisk etpartiregering til i ly af en omfattende propagandakrig om truslen om en nært forestående russisk invasion af Ukraine.
USA’s permanente tilstedeværelse og baseopbygning rundt omkring i verden viser tydeligt, hvad der er i vente. Det samme gør de tilsvarende aftaler, der enten er indgået eller er ved at blive indgået med for eksempel Norge, Polen og de baltiske lande:
Det amerikanske militær vil bestemme selv. Det vil ikke underlægge sig andre nationers retssystemer eller kommandostrukturer. Og det medfører med sikkerhed atomvåben på krigsskibe – også selvom det modsatte måtte påstås.
Eller tag et kig på Grønland: Her har man virkelig erfaringer med, hvad amerikansk militær tilstedeværelse indebærer. Thule-basen har siden 1943 været en sådan permanent base. Den førte til tvangsflytning af fangere. Den førte til et amerikansk B62-bombeflys nedstyrtning i 1968, medbringende atomvåben. Og den har ført til, at CIA har udnyttet grønlandsk territorium til at gennemføre hemmelige fangetransporter.
Sporene skræmmer!
Vi står nu ved begyndelsen til, hvad der kan vise sig at blive en langvarig kamp for alle fredselskende kræfter, for alle modstandere af militarisme: at kæmpe med næb og kløer for, at der aldrig indgås en aftale med USA.
Uanset hvad vi hver især mener om NATO-medlemskab, EU-militarisme mv., må vi samles under overskriften Nej til amerikansk militær på dansk jord.