“Der er et element af krigsøkonomi i det, vi nu oplever.”
Ordene faldt i Politiken for nylig, hvor direktøren for PensionDanmark, Torben Möger Pedersen, fortalte vidt og bredt om, hvordan arbejderklassens pensionsmidler i stigende grad investeres i forsvarsindustrien (læs: krigsindustrien).
Pensionsbossen fortsatte:
“Vi har erkendt, at hvis vi vil passe på de værdier og den livsform, Vesten repræsenterer, så skal vi kunne forsvare os. Så det har været naturligt for os at genbesøge vores holdning til investeringer i forsvaret, som vi sådan set altid har været åbne over for, hvis det bidrog til Nato’s forsvar. Men efter Ruslands invasion er vi steppet et trin op.”
Ja, det tør så sandelig siges.
Fra at have investeret mellem 300 og 400 millioner kroner af de mere end 800.000 faglærte og ufaglærte arbejderes pensionsmidler i forsvarsindustrien, har tallet nu rundet den første milliard.
Der er tale om en grov udnyttelse af danske arbejderes pensionsmidler i et investeringscirkus, der i sidste instans fremmer krig og ødelæggelse.
Og der er tale om sikre investeringer med garanti for høje afkast. “En rigtig god forretning” og “de bedste investeringsmuligheder,” som en aktiestrateg fra Saxo Bank formulerer det. Og der berettes om fantastiske afkast og aktieværdistigninger: Under Ukraine-krigen er aktierne i den europæiske forsvarsindustri steget med 85 procent. Som aktiestrategen formulerer det: “alle lande er i markedet for at købe nyt udstyr”.
Udsigten til hvad et kommende forsvarsforlig herhjemme vil medføre af ordrer får våbenproducenterne til at slikke sig om munden. I dag bruger Danmark 30 milliarder kroner om året på forsvarsudgifter. Med en stigning til to procent af bruttonationalproduktet vil det ende på 50 milliarder kroner om året. Heraf er de 20 procent øremærket til materiel.
Og de to procent er ikke loftet for en stigning, snarere gulvet. Statsministeren har allerede givet grønt lys til, at den nye krigskasse – ikke den fra pandemiens tid – har nærmest ubegrænsede midler.
Imens får vi fortalt et eventyr om, at det hele sker for at forsvare Danmark og sikre landets overlevelse mod østfrakommende trusler. Hvis det så bare var sandheden! Sandheden er, at det danske militær ikke er gearet til at forsvare Danmark, men indrettet til at deltage i imperialistiske missioner ude i verden.
Ikke kun pensionskasser og våbenfabrikanter kører kanonerne i stilling (undskyld!) for at profitere på oprustning, krig og ødelæggelse. Også rundt omkring i de danske kommuner er kampen om de mange ekstra militære milliarder i gang. For nogle dage siden poserede Frederikshavns borgmester Birgit Hansen med Socialdemokratiets forsvarsordfører Simon Kollerup på dækket af en landets krigsskibe, fregatten Esbern Snare, der holder til på Flådestationen i Frederikshavn. “Kampen om ekstra 20 forsvarsmilliarder er i gang, og Nordjylland forsøger at snuppe sin bid af kagen forud for forsvarsforhandlingerne.” (link)
Så de 800 slagteriarbejdere i nabobyen Sæby, som Danish Crown netop har dumpet, kan måske se frem til andet arbejde i militærets tjeneste?
Også dét kan da kaldes omstilling til krigsøkonomi.