Så stikker den hovedet frem igen i Danmark, den modbydelige corona-virus. Rundt om os buldrer pandemien fortsat i rigtig mange lande, og det samlede, registrerede dødstal med corona rundede for nylig de fem millioner på verdensplan.
I Brasilien fastlagde en senator-rapport for en uges tid siden, at præsident Jair Bolsonaro er hovedansvarlig for 600.000 menneskers dødsfald. Forbrydelser mod menneskeheden kaldes det. I USA dør i gennemsnit omkring 1.300 mennesker hver dag med corona, og det samlede dødstal runder i disse dage svimlende 750.000. I land efter land med store såvel som mellemstore indbyggertal tælles ofrene i hundredtusinder.
I skrivende stund har 2738 danskere mistet livet med corona. 75 procent af befolkningen er hvad man kan kalde gennemvaccineret, dvs. har fået to vacciner. Det giver større sikkerhed end for et år siden. Alligevel stiger smittetallet og – ikke mindre vigtigt – indlæggelsestallet i disse uger. Endnu langtfra til et kritisk niveau.
Det er magthaverne, der er usolidariske, og som ved at holde fast i patentrettigheder formener hundreder af millioner mennesker verden over adgang til vacciner.
Herhjemme har corona siden 10. september ikke været betegnet som en samfundskritisk sygdom. Det er den kategorisering, der har gjort det muligt at indføre en række særregler, fx forsamlingsforbud, krav om coronapas og krav om mundbind. Men Sundhedsstyrelsen vurderer fortsat, at den er en alment farlig sygdom. Om den er samfundskritisk er en politisk beslutning, der skal tages af regeringen, men først forelægges Folketingets Epidemiudvalg.
Flere eksperter advarer om, at vi kan se en vækst i epidemien i de kommende måneder, så sundhedskrisen er ikke ovre. Det er lige så vigtigt nu som for et og snart to år siden at holde fast i, at hensynet til folkesundheden sættes i centrum, ikke hensynet til et profithungrende erhvervsliv. De store klarer sig nok – tænk på Mærsks historisk store profitter, blandt andet opnået på baggrund af pandemien og de stigende fragtrater i den forbindelse.
I disse uger åbner sundhedsmyndighederne for, at personer over 65 år, personale i sundheds- og ældresektoren og personer i særlig øget risiko kan få et tredje stik, hvis det er mere end 6 ½ måned, siden de er vaccineret. Det giver mening at beskytte disse grupper særligt. Hvad der ikke giver mening i den nuværende situation er en strategi for et tredje stik til alle.
Her næsten to år inde i pandemien er spørgsmålet om at sikre vacciner til alle slet ikke løst på verdensplan. Det løses heller ikke ved, at man som enkeltperson i et “rigt land” fraskriver sig en vaccine, hvis den er nødvendig. Det er magthaverne, der er usolidariske, og som ved at holde fast i patentrettigheder formener hundreder af millioner mennesker verden over adgang til vacciner.
Vores krav om at ophæve patentrettighederne må stå lige så stærkt nu som ved pandemiens start. Vi må fortsat protestere imod, at vestlige medicinalselskaber hånd i hånd med EU-kommissionen nægter at ophæve selskabernes eneret til at fremstille vacciner mod covid-19.
Mens den danske befolkning på vaccinefronten står stærkere end for et år siden, er sundhedssystemet til gengæld i dyb krise. Udover den almene sundhedskrise har der udviklet sig en sygehuskrise, hvor regering, Folketing og regioner er på konfrontationskurs med sygeplejersker og andet personale. Det skorter ikke på advarsler om konsekvenserne.
At løse dén krise burde stå meget højt på den politiske dagsorden!