Smadrede butiksruder. Glaskrystaller der lå i natten og glimtede. Ikke som en fryd for øjet, men som et gruopvækkende vidnesbyrd om ugerninger.
I aften er det 85 år siden, at nazistiske bøller overfaldt jødiske borgere, butikker, synagoger og ejendomme i Tyskland og Østrig. De glimtende glaskrystaller gav natten det navn, som den er blevet kendt for i eftertiden. Krystalnatten.
Natten mellem 9. og 10. november 1938 blev omkring 7500 jødiske forretninger ødelagt, op mod 200 synagoger blev sat i brand, 91 blev dræbt, og over 25.000 jøder blev interneret i koncentrationslejre.
Krystalnatten blev en kulmination på, hvad der er blevet kaldt vild pogrom-antisemitisme. I tiden efter blev die Endlösung – den endelige jødeudryddelse – sat i et velordnet system. Vi ved alle, hvad holocaust var. En kollektiv afstraffelse og folkemord på jøderne. Og vi ved, at udrensningen og udryddelsen af mennesker ikke standsede ved jøder, men omfattede alle, der ikke passede ind i det nazistiske overmenneskeideal – fagforeningsfolk, kommunister, socialdemokrater, homoseksuelle, handicappede, anderledes tænkende…
I mange år er Krystalnatten blevet mindet verden over, også i Danmark – og mindet om den er samtidig blevet ført ind i nutiden i form af en kraftig appel: “Aldrig igen!”. Protester mod fremmedfjendskhed, racisme og diskrimination, forsvar for truede rettigheder og friheder har i mange år været sat i fokus på denne dag ved fakkeltog, demonstrationer og andre markeringer i flere byer herhjemme.
Krystalnatten, mindet om den og dens appel ind i nutiden, tilhører således ikke eksklusivt en bestemt gruppe eller religion. Arven fra krystalnatten består i at stå vagt om alle grupper, der er under angreb på grund af krig, undertrykkelse og racisme. At vi på tværs af forskelle viser solidaritet – jøder, kristne, muslimer.
Det er derfor helt logisk, at vi i forbindelse med Krystalnatten i år retter en appel om, at den kollektive afstraffelse, det folkemord, der foregår for øjnene af os i dag mod den palæstinensiske befolkning, stopper. Lige her og lige nu.
At påstå eller forsøge at skabe indtryk af, at dét krav, kravet om våbenhvile, står i modsætning til at bekæmpe hatecrime, chikane og trusler mod jøder eller muslimer eller kristne eller andre er et skammeligt forsøg på at spille grupper ud mod hinanden, der burde stå sammen.
At påstå eller forsøge at skabe det indtryk, at man er antisemit eller jødehader, hvis man protesterer mod en zionistisk besættelsesmagt, er et skammeligt forsøg på at misbruge forbrydelser begået i fortiden til at retfærdiggøre forbrydelser, der begås i nutiden.
Det kan og skal ikke lykkes.
Vi husker i dag, og vi husker i morgen: Kampen mod antisemitisme, islamofobi og antiracisme går hånd i hånd.