Kommunistisk Partis Faglige Udvalg udtaler:
900.000 ansatte i kommuner, regioner og stat stemmer i øjeblikket om resultatet af overenskomstforhandlingerne på det offentlige område.
Kommunistisk Partis Faglige Udvalg mener ikke, at resultatet er noget at skrive hjem om.
Nogle enkelte nedslag:
For det første er det tre-årige aftaler med en samlet økonomisk lønramme på 9,4 procent (kommuner og regioner) og 8,7 procent (staten).
Med det nuværende inflationsniveau kan de indgåede forlig måske nok sikre reallønnen, men vi lever i ekstremt usikre tider med Trumps angreb på først Venezuela og nu Iran. Der er stor fare for, at vi får en gentagelse af den økonomiske krise i ‘22, da energipriserne eksploderede, fødevarer og andre daglige fornødenheder blev langt dyrere, mens arbejdsløsheden steg. Prisen blev betalt af almindelige arbejdere. I den situation er det uansvarligt at acceptere en tre-årig overenskomst med den aftalte lønramme.
For det andet bliver de fleste midler til den aftalte fritvalgsordning taget fra den 6. ferieuge, der nu i praksis er på vej over i historiebøgerne.
Den udvikling ligger helt i forlængelse af den tendens, som vi har set på det private arbejdsmarked: Arbejderfamilierne bliver mere og mere presset, både økonomisk og tidsmæssigt, og derfor efterspørger de fleksibilitet.
Lavtlønnede arbejdere vil have en tendens til at vælge udbetaling for at klare udgifterne til dagligvarer og benzin, men det betyder at de skal arbejde mere og får mindre i pension.
I realiteten har vi ikke fået noget. Det er ikke anstændigt
Det er heller ikke anstændigt, at de aftalte lønstigninger med enkelte undtagelser sker i procenter i stedet for i kroner og ører. En DJØF’er med en årsløn på ca. 750.000 kan se frem til en lønstigning på ca. 70.000 kr. i overenskomstperioden, mens en SOSU-hjælper med en årlig indkomst på ca. 350.000 vil få godt 30.000 kr. mere på kontoen.
En sidste bemærkning handler om den højt besungne barns 3. sygedag. På det kommunale og regionale område er det en mulighed og ikke en ret. Det er op til lederen/arbejdsgiveren, om barnet skal have sine forældres omsorg og ro, når de er syge.
Kommunistisk Partis Faglige Udvalg opfordrer til, at man som offentlig ansat stemmer nej til OK26.