“Vi forstår ikke verden.”
Peer Schouten er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, og ovenstående udtalelse kom fra ham, efter at han “fuldstændig overrasket” onsdag i denne uge vågnede op til nyheden om kup i det afrikanske land Gabon:
“Det er endnu et land, hvor vi får et kup. Og det er simpelthen så svært at følge med. Nogle af de mest stabile afrikanske lande, som Vesten troede var partnere og forbilleder for udvikling i forhold til økonomi og demokrati, de klapper bare sammen,” sagde han til TV2.
Kuppet i Gabon kommer efter tilsvarende magtovertagelser i de seneste to år i Mali, Burkina Faso, Guinea (Conakry) og for nylig i Niger – allesammen kendetegnet ved at komme på tværs af tidligere kolonimagter og nuværende imperialistiske udsugere.
Og ja, det er simpelthen svært at følge med. Historien går i bølger. Det er vigtigt at forstå dens bevægelser – og det er faktisk også muligt. Lige nu hedder pejlemærket: Den unipolære æra under USA’s dominans rinder ud for øjnene af os.
For en uges tid siden blev der i den sammenhæng skrevet verdenshistorie, da BRIKS-sammenslutningen besluttede at udvide sig med yderligere seks medlemslande. BRIKS rummer nu Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika, og fra 1. januar 2024 kommer Argentina, Egypten, Etiopien, De Forenede Arabiske Emirater, Iran og Saudi Arabien med.
Lidt facts om hvilke økonomiske muskler denne BRICS-Plus-gruppering kommer til at spille med:
Dens medlemmer vil kontrollere 80 procent af verdens olieproduktion. De vil overgå de rige G7-landes andel af verdens bruttonationalprodukt (31,7 procent mod 30 procent). Og de vil repræsentere 46 procent af verdens befolkning.
Det siger sig selv, at det fører til voldsomme rystelser i den internationale orden.
BRIKS-topmødet i Johannesburg har således slået endnu et stort søm i den unipolære verdensordens ligkiste.
Rigtig mange andre lande står i kø for med tiden at komme med i BRIKS, og organisationen står overfor at finde måder til at kunne holde sammen og finde fællesnævnere, selvom medlemsgruppen udvides. For hverken BRIKS, BRIKS-Plus eller BRIKS-Plus-Plus er eller vil være en homogen gruppe. De opererer i en imperialistisk verden, hvor kapitalgrupper kæmper om rovet, og medlemslandene har bestemt ikke bare sammenfaldende interesser.
Hvad der binder dem sammen er, at de alle er tiltrukket af et samarbejde, der bygger på gensidig fordel, lighed og ikke-indblanding i landenes interne anliggender. Langt de fleste af dem kender alt for meget til imperialistisk indblanding, udplyndring og krig.
Fiona Hill, en tidligere rådgiver i USA’s nationale sikkerhedsråd, kaldte for nylig hele denne udvikling for “åbent mytteri” fra det globale syd mod USA og EU. Ord som mytteri bruges som oftest af dem, der begås mytteri mod: kaptajnen på skibet, magthaverne i samfundet. Mytteristerne ville nok selv kalde det oprør mod uretfærdigheder.
I sin essens skaber den stadig mere omsiggribende samling af det, der engang hed den tredje verden og i dag kaldes det globale syd, både nye modsætninger og nye muligheder. Fremvæksten af flere poler kan bane vejen for alliancer, der kan udnytte modsætningerne i det imperialistiske system.
Det forstår vi og mange med os godt. Men langt fra alle. Nogle klamrer sig febrilsk til verden af i går. En neokolonial holdning spøger stadig, og diplomater, regeringsledere og kræfter i Europa og USA har ikke set, eller har ikke ønsket at se, ændringerne i verdensordenen. Det kommer de til, i takt med at de hårdtslående økonomiske realiteter slår igennem.