For en lille måneds tid siden skabte det køer ved benzinstationerne, da Dansk Folkeparti gennemførte et valgstunt med billig benzin på udvalgte tankstationer. Valgstuntet – der ikke var uden effekt på valgets resultat – ramte lige i plet på et kæmpe problem, som mange danskere står midt i. Ikke mindst i områderne uden for de større byer, hvor offentlig transport i årevis, ja faktisk i årtier, er blevet udsultet:
Hvordan skal vi få råd til at transportere os til og fra arbejde, hente og bringe vores børn i daginstitutionerne og nå supermarkedet, når benzin- og dieselpriserne er på himmelflugt?
USA’s og Israels folkeretsstridige krig mod Iran og kampen om Hormuz-strædet har i den grad fået olie- og gaspriserne til at skyde i vejret. Krigen, der har lukket ned for store dele af olie- og gastransporten gennem Hormuzstrædet, har også kunnet mærkes herhjemme. I januar kostede en liter benzin på tankstationen 14,50 kr. Siden har den været oppe at runde de 17,50 kr., og lige nu svinger den mellem 15,00 og 16,00 kr.
Om få uger triller den omdiskuterede fødevarecheck ind på flere hundred tusind danskeres konti som et plaster på såret over fødevarepriserne himmelflugt. Et lillebitte plaster der kommer alt for sent. Allerede inden det er kommet til udbetaling, er det nu altså brændstofpriserne, der er problemet. De giver dyrere benzin og energi – og de stigninger vil også give stigende fødevarepriser på mellem fem og ti procent.
Står det til den danske EU-energikommissær Dan Jørgensen, så er det op til den enkelte dansker selv at komme ud af den knibe. Arbejd hjemme og skru ned for varmen, lyder det i et interview med Altinget. Det vil have “meget, meget stor effekt,” siger han og kaster dermed bolden lige tilbage i favnen på den enkelte dansker.
“Det er ikke sådan, at vi sidder hernede i Bruxelles og prøver på at detailstyre, hvad mennesker laver i deres hverdag. Men omvendt må man også sige, at hvis vi kigger på noget af det, der faktisk virkede under energikrisen i 2022, så var det jo, at man skar ganske massivt ned på energiforbruget. … Det kan lyde som en lidt lille ting, at vi nu anbefaler at holde flere virtuelle møder, men det er klart, at hvis vi lige om lidt står og mangler brændstof til at flyve…”
I flere europæiske lande har der allerede været protester i gaderne. I Irland har det gået hårdt for sig med demonstrationer og blokader og tilsvarende i Norge. Også i Bruxelles har der været protester, og enkelte EU-lande har vedtaget pakker og afgiftslempelser, der skal sænke energipriserne.
Regningen for at importere fossile brændsler til EU er steget med 3,7 milliarder kroner om dagen, siden krigen mod Iran startede. Og det er ikke, fordi importen er steget mængdemæssigt. Det er alene prisstigninger, der ligger bag.
Så “nogen” scorer nogle gevaldige profitter. Og det skal disse “nogen” tilsyneladende have lov til at fortsætte med. Men det er ikke en virkelighed, som Dan Jørgensen kan få øje på:
“Vi er ikke der, hvor der er overnormale profitter i systemet lige nu,” siger han i førnævnte interview med Altinget.
Enten taler energikommissæren mod bedre vidende, eller også holder han sig for øjnene. En Greenpeace-sponseret kortlægning viser, at de store oliegiganter i EU hver dag indkasserer i alt 81,4 millioner euro ekstra i overskud på grund af de skyhøje brændstofpriser, der er kommet som følge af USA’s og Israels krig mod Iran. Profitterne er steget langt mere end den underliggende stigning i råoliepriserne.
Så det ligger lige for straks at indføre et loft over disse ekstraprofitter og beskatte de fossile multinationale selskaber. De milliarder, der ville komme ind på den konto, kunne så gå til at finansiere, at almindelige mennesker får sænket deres omkostninger, for eksempel i form af afgiftslettelser.
Det vil der blive hårdt brug for. Kriserne står i kø i øjeblikket, og alle mulige regninger er allerede ved at blive sendt nedad. De private overenskomster, der blev indgået sidste år, og de offentlige der er på vej, garanterer på ingen måde, at der er reallønssikring i årene der kommer.
Og indgreb mod superprofitterne kunne også bruges til at sætte mere turbo på at investere i billige vedvarende energikilder og sikre en reel grøn omstilling. For det er selvfølgelig vejen frem. Det er bare ikke et svar, som lavtlønnede arbejdere og folk på overførselsindkomster, der ikke har råd til at skifte den gamle benzinbil ud med en elbil, kan bruge til noget her og nu.
En virkelig socialt bæredygtig og ansvarlig grøn omstilling sender regningen opad og ikke nedad.