Hvor er der dog mange spørgsmål, der ikke stilles i den igangværende valgkamp – og hvor er der dog mange sammenhænge, som forsvinder ud i intetheden.
I glimt dukker dansk forsvars- og sikkerhedspolitik op, men altid ud fra en grundpræmis om, at oprustning er en tvingende nødvendighed. Mette Frederiksens “køb, køb, køb” har sat sine dybe spor.
Helt fraværende er imidlertid indenrigspolitikkens dybe sammenhæng med Den Europæiske Union. Sagen om det danske drikkevand er et oplagt eksempel.
Det truede danske drikkevand er – helt berettiget og nødvendigt – blevet et af valgkampens hede emner. Der er ingen tvivl om, at det er en folkesag, og at et sprøjteforbud nyder bred opbakning. Vil vil naturligvis kunne drikke vandet fra hanerne uden at blive syge!
Men sagen er, at der i mere end halvdelen af de danske drikkevandsboringer er rester af sprøjtegifte. I 15 procent af drikkevandsboringerne overskrides grænseværdierne.
Enkelte steder er beboerne holdt op med at drikke vand fra hanen og slæber det i stedet hjem i flasker fra supermarkedet. Det er eksempelvis tilfældet for de beboere, der får vand fra Kattinge Vandværk ved Roskilde. Deres vandværk er nu lukket ned på grund af for højt nitratindhold. I Aalborg Kommune er situationen så grel, at kommunen har stævnet Miljøministeriet og Ministeriet for Grøn Trepart for 1,1 milliarder kroner. Kommunen kan og vil ikke selv betale for at rense vandet.
I valgkampen har SF, Enhedslisten, Radikale og Alternativet søsat en kampagne for et sprøjteforbud, og det ser nu ud til også at få støtte fra Socialdemokratiet. Men det er ikke sådan lige at få gennemført, selvom der efter valget skulle vise sig et folketingsflertal.
Det danske drikkevand er truet af en lang række stoffer: landbrugets udledning af kvælstof og nitrat, brugen af PFAS-pesticider samt sprøjtemidler som glyphosat. Og glyphosat er et godt eksempel på problematikken:
Glyphosat er verdens mest solgte sprøjtemiddel og den aktive ingrediens i blandt andet Roundup. Næsten halvdelen – 48 procent – af det danske landbrugs pesticidforbrug udgøres af glyphosat.
Men det er ikke ligetil at komme brugen af glyphosat og dermed RoundUp til livs. Det er noget, der også bestemmes i Den Europæiske Union (EU). Og her er der ikke udsigt til et opgør med sprøjtemidlet. I 2023 blev tilladelsen til at bruge glyphosat forlænget med ti år i EU. EU-kommissionen fik sin vilje – og Danmark stod ikke op for drikkevandet.
Da sagen var til behandling i Folketingets Europaudvalg i oktober 2023 – altså under den nuværende regering – var der flertal for, at Danmark skulle stemme for en forlængelse af tilladelsen. Regeringspartierne, Konservative, Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti sagde ja.
Så nu kan RoundUp i hvert fald bruges fuldt EU-lovligt frem til 2033.
Og hvis nu RoundUp blev gjort ulovligt fra EU’s side, så kunne Danmark end ikke gennemføre et nationalt forbud mod fremstillingen – i hvert fald ikke hvis fremstillingen foregår under miljøgodkendte forhold:
‘Et nationalt forbud ville derfor forudsætte, at fremstillingen udgør en uacceptabel risiko … hvilket ikke vil være tilfældet, såfremt der foreligger en gyldig miljøgodkendelse og udledningstilladelse.” (citeret fra svar i Folketinget)
Det glemmer politikerne vist at sige.