Da statsminister Mette Frederiksen holdt pressemøde dagen efter Ruslands invasion af Ukraine, sagde hun blandt andet:
“En krig af det her omfang på europæisk jord, det kommer med en pris for os alle sammen.”
Det er fuldstændig rigtigt! Og al erfaring viser, at hendes regering, Folketingets flertal og repræsentanter for kapitalen vil sende regningen nedad, så de, der har mindst, rammes hårdest.
Krigen i Ukraine har allerede fået enorme økonomiske konsekvenser, og de vil ikke blive mindre i tiden fremover. Vi kan se ind i en økonomisk nedtur – nogle taler om en økonomisk verdenskrig – og dét i en situation, hvor verdensøkonomien knap nok er kommet sig over finanskrisen i 2008 og den nuværende pandemis forstyrrelser i forsyningskæderne.
Eller som det britiske finansmagasin The Economist skrev for få dage siden, så er verden på vej ind i en “ny æra med risikobetonet økonomisk krigsførelse, der kan splintre verdensøkonomien yderligere”.
Herhjemme har Arbejderbevægelsens Erhvervsråd allerede beregnet, at “krig og voldsom inflation giver lavere vækst og beskæftigelse”.
For år tilbage var begrebet dyrtid almindeligt kendt, altså det at priserne stiger ud over hvad folk får i løn, så reallønnen falder. I 1919 – bemærkelsesværdigt nok lige efter Første Verdenskrig – blev der som kompensation indført en automatisk dyrtidsregulering af lønningerne. Den ordning faldt bort i 1983, og der er kun få sørgelige rester tilbage af den i forhold til regulering af overførselsindkomster.
Så i dag kan prisstigningerne rase, og arbejdere og almindelige familier har intet værn imod det. Og de raser for alvor nu:
Forbrugerpriserne steg i februar måned med 4,8 procent i forhold til året før. Det er den største stigning siden 1989. Marts bliver formentlig værre.
Prisen på olie og gas er eksploderet, så vores varme- og elregning og benzin- og dieselpriser stiger tilsvarende. Der er tale om en verdensomspændende energikrise. Heldigt at vi i vores del af verden går forår og sommer i møde!
Benzinpriserne stiger dag for dag, og arbejdere, der er afhængige af lang transport med bil, rammes hårdt. Det er Skatterådet, der kan beslutte en kompensation i form af ændret transportfradrag. Men her handles der ikke med samme tempo, som når der skal besluttes nye milliarder til oprustning.
Andre steder i verden vil der komme sult og fattigdom i krigens, militariseringens og oprustningens kølvand. Og dét på en allerede dyster baggrund:
FN’s fødevareorganisation FAO kunne i sidste uge berette, at fødevarepriserne på verdensplan allerede nu (januar måned) ligger 24,1 procent højere end sidste år. Helt basale fødevarer som korn og kød bliver mere og mere utilgængelige.
Med krigen i Ukraine bliver det kun værre. Rusland og Ukraine står tilsammen for næsten en tredjedel af verdens eksport af byg og hvede. Ukraine er – var – storeksportør af solsikkeolie, byg og majs.
Så kampen mod krigen er også en kamp mod kapitalen og dens skruppelløse profiteren. Der er i sandhed en dyb sammenhæng mellem kampen mod krig og kampen for mad på bordet og varme i radiatoren.