"Vi er nødt til at tale om EU. Også selvom det ikke er på mode"

Selvom EU får stadigt større indflydelse på dansk politik og EU-modstanden er udbredt i befolkningen, er det langt fra på mode blandt landets politiske partier at stille spørgsmålstegn ved Danmarks medlemskab af unionen.

Alligevel fylder EU et ud af syv afsnit i det forslag til nyt program, som Kommunistisk Parti skal diskutere på sin kongres i weekenden.

Karina Rohr Sørensen, 36 år og socialrådgiver, sidder i landsledelsen for Kommunistisk Parti og  i styrelsen for Folkebevægelsen mod EU.

Hvorfor fylder EU så meget i Kommunistisk Partis programforslag?

– Fordi vi ikke mener at nogen af tidens væsentlige politiske spørgsmål kan løsrives  fra kampen mod EU. Uanset om vi taler om social dumping eller sundhedssystemet har EU’s indre marked og økonomiske krav til medlemslandene afgørende betydning. Derfor skal kampen mod EU også tænkes ind i alle vigtige politiske kampe.

– Det kan godt være EU ikke er på mode i den politiske debat i dag. Men det duer ikke at lukke øjnene for unionens betydning. Vi er nødt til at vise, hvad det er vi skal kæmpe imod.

Jeg tror at der kommer en voldsom opblomstring i EU-modstanden i den kommende kongresperiode, fordi krisen gør det tydeligt hvad EU-projektet handler om. Og så har vi jo et formandsskab og nogle afstemninger, hvor vi skal på gaden.

Er det realistisk i dag at kæmpe for at komme ud af EU?

– Er det realistisk at kæmpe for at forandre EU indefra, kan jeg jo så spørge. Der er svaret helt klart nej! Og så er der kun en vej – at kæmpe for at komme ud.

– Om det så er realistisk at komme ud i løbet af de næste par år er en anden sag. Men EU er også under alvorligt pres lige nu, og med euroens alvorlige problemer kan det måske gå hurtigere end vi forestiller os.

– Jeg tror at der kommer en voldsom opblomstring i EU-modstanden i den kommende kongresperiode, fordi krisen gør det tydeligt for flere og flere, hvad EU-projektet handler om. Og så har vi jo et formandsskab og nogle afstemninger om rets- og militærundtagelsen, hvor vi skal på gaden.

Hvis vi skal ud af EU, hvordan skal vi så gøre?

– Vi arbejder først og fremmest igennem Folkebevægelsen mod EU. Det er vigtigt at have en bred alliance, der kan samle EU-modstanden.

– Men det er ikke nok. Vi skal også blive bedre til at tænke EU ind i vores andet politiske arbejde. Huske, når vi står på blokaden sammen med alle de andre, at tale om at det ikke bare handler om en arbejdsgiver der underbetaler nogle østarbejdere, men om de mekanismer, der betyder, at han kan gøre det.

I programforslaget udnævner I det europæiske monopolborgerskab til "den stærke og velorganiserede hovedfjende". Hvad betyder det?

– Nogen tror måske at EU fungerer som en lidt større udgave af de demokratisk valgte, nationale parlamenter. Men virkeligheden er, at de store firmaer har afgørende indflydelse på langt de fleste at de forslag, som kommissionen fremlægger. Det er deres lobbyister, der skriver dem, og de sider tungt i de komitéer, hvor politiken udformes.

– Når EU taler om nødvendige reformer, handler det i virkeligheden om de reformer monopolkapitalen dikterer. Og hvis demokratiet står i vejen, sættes det ud af kraft. Det ser vi nu, hvor Grækenland skifter leder og Berlusconi afsættes på diktat fra EU. Det viser for alvor hvor udemokratisk et projekt EU er.

I programforslaget står der også, at Kommunistisk Parti vil forsvare "Den progressive danskhed". Det lyder som et begreb mange kommunister vil få morgenkaffen galt i halsen over?

– Det er da helt sikkert kontroversielt på venstrefløjen at tale om en progressiv danskhed. Men vi vil ikke lade Dansk Folkeparti og snævertsynetheden tage patent på danskheden. Danskhed er også arbejderklassens kultur og de rettigheder, vi har tilkæmpet os. Den scene vil vi ikke overlade til de højrenationale kræfter.

Bliver det ikke en meget snæver national kamp?

– Man kan ikke være international uden at have en national vinkel – international betyder jo mellem nationer.

– De faglige, sociale og demokratiske rettigheder vi har i dag er jo tilkæmpet i en national ramme og knyttet til det nationale demokrati. Og selvom EU er ved at udvikle sig til en forbundsstat, så har vi stadig en række af de rettigheder tilbage. De skal forsvares nationalt.

Men kapitalen er jo blevet meget international. Næsten hver femte privatansatte i Danmark er ansat i et transnationalt selskab. Giver det så ikke også mening at kæmpe for sine faglige rettigheder på en transnational arena?

– Jo, det giver rigtig god mening, og derfor lægger programforslaget også op til at partiet skal arbejde på at samle de progressive kræfter  i Europa til en koordineret kamp mod EU.

– Men selvom kapitalen  og arbejdsmarkedet ændrer sig, så opererer firmaerne stadig i en national ramme.  Derfor skal kampene tages på en national arena, men forbindes internationalt.