Bankmonopoler – nu med statsgaranti

Midt under valgrummelen lykkedes det Folketingets partier, minus Enhedslisten, at lave en aftale om at styrke de danske bankmonopoler og udskrive en potentiel dødsdom over småbankerne.

Rigtigt – det er ikke helt sådan, Bankpakke 4 er blevet markedsført. Men det er det reelle indhold i pakken. Det er også derfor, den har fået tilnavnet »konsolideringspakken«.

Konsolidering er kapitalens slangord for at samle aktiviteter under samme tag – at fusionere. Da man ikke ligefrem kan forestille sig, at Sparekassen Faaborg opkøber Danske Bank, snarere omvendt, er det mest præcise navn nok »Monopoliseringspakken«

Bankpakke 4 – ja, faktisk alle bankpakkerne – drejer sig om at statsgarantere en udvikling, hvor storbankerne æder de mindre. Så kort kan dét siges.

Det er ikke nogen hemmelighed, at der både på Christiansborg og i finanskredse er blevet talt i krogene om, at Danmark er for lille til de 123 banker,  som der ifølge Finanstilsynet var i landet ved årsskiftet. De par stykker, der siden er røget i svinget, er kun smuler på storbankernes bord.

Gave til Danske Bank

Man skulle ellers tro, at der er nok af monopol i den danske bankverdenen.

De seks største banker sidder på over 80 procent af markedet. Danske Bank, med Mærsk som storaktionær, er den suverænt største med godt halvdelen af markedet. Næststørste spiller, svenske Nordeas danske filial, kan  »kun«  samle omkring 18 procent.

De tre andre »store« står med etcifrede procentandele, mens resten bedst tælles i promiller i stedet for hele procenttal.

Bankpakke 2 var reelt også en gave til Danske Bank, der egenhændigt snuppede over en fjerdedel af de 100 milliarder kroner, pakken udloddede i statsgaranterede lån til banksektoren.

Oven i købet har Danske Bank også fået rabat på det gebyr, bankerne skal betale sig for at benytte garantiordningen. Mens alle andre banker skal betale 0,95 procent af det statsgaranterede lån i gebyr til statskassen, slipper Danske Bank rundt regnet halvdelen, 0,5 procent.

Bankpakke 4 er dermed en statsgaranti for, at dansk finanskapitals nummer ét, Danske Bank, bliver enerådende. Og den ny bankpakke vil oven i købt sikre banken en status som »systemisk vigtig bank« – en bank, som med statsgaranti ikke får lov til at krakke. I hvert fald ikke før, at Danmark også er gået bankerot.

Kapitalens diktatur

Hvorfor bliver der på Christiansborg hæget sådan om den finanskapital, der med låne- og boligbobler afsikrede den krise-bombe, der lige nu eksploderer om ørerne på os?

Hvorfor stiller landets økonomi- og erhvervsminister sig op og kalder den damptromle, som har knust hundredetusinder af arbejdspladser i sin jagt efter letkøbte profitter, for »lokomotivet for det danske samfund«?

Dt letkøbte svar er, at de bare er kapitalens lakajer, der gør alt for at please den.

Men faktisk er finanskapitalen en nødvendighed for at holde det danske kapitalistiske samfund i gang – vi har jo set, at samme finanskapital  nærmest kan få det til at gå i stå.

Kontrol med pengene

Spørgsmålet til det sidste svar er så, hvad vil gavne det danske samfund bedst: At fylde milliarder af skattekroner i den danske finanskapitals lommer i et lønligt håb om, at den ikke igen sætter det hele over styr?

Eller tage konsekvensen af finanskapitalens afgørende indflydelse på samfundets ve og vel, på millioner af danskeres skæbne, og sætte finanskapitalen under demokratisk kontrol?

Det er selvfølgelig ikke lige det, Folketingsvalget drejer sig om nu. Men det drejer sig ikke kun om at få en ny regering. Der skal også en ny politik til.

Her peger Enhedslistens forslag om en statslig drevet bank i den rigtige retning. Næste skridt vil være nationalisering af finanssektoren, så pengestrømmene i samfundet går til at sikre velstand og velfærd, i stedet for at gå til finanskapitalens interne slagsmål om at sikre sig størst mulig profit og størst muligt monopol på samfundets bekostning.

Det må være det, Bankpakke 5 skal dreje sig om!