60 milliarder til de rigeste

20 milliarder kroner er endnu flere penge. Det er budgettet for det danske militær i 2011. 20 milliarder er prisen for at Danmark er blevet et halehæng til USA's udenrigspolitik, et land som går i krig langt fra vores grænser. 

60 milliarder kroner er næsten et astronomisk beløb, men 60 milliarder er det beløb, som regeringen de seneste år har givet i skattelettelser til erhvervslivet, til landbruget og til de rigeste.

Sandheden er, at der er masser af penge i det danske samfund – spørgsmålet er hvad vi vil bruge dem til. Vil vi bruge dem på krig og militær, skattelettelser til de rigeste eller vil vi bruge dem på at udvikle et samfund, hvor der ikke skæres ned på hospitaler, plejehjem, folkeskoler, på behandlingen af handicappede og psykisk syge? 

Regeringen har deres plan. De er i gang med at indføre et forsikringssamfund. Derfor har de støttet privathospitalerne. Regeringen vil privatisere så meget som muligt, så flere virksomheder kan tjene profit. Derfor har vi fået privat hjemmehjælp, private daginstitutioner, private plejehjem. Her kan vi – hvis vi har penge nok – købe os til de bedste ydelser. Regeringen vil også have en mindre offentlig sektor, derfor har de givet skattelettelser.

Derfor mangler der nu penge i statskassen og i kommunekasserne rundt omkring. Derfor bliver der skåret ned over det hele. Og det slutter ikke. Regeringen har nu sat retningen mod efterløn og pensioner. Og på trods af, at man snakker om at vi skal have et uddannelsessystem i verdensklasse, er man godt i gang med at barbere uddannelserne. Står det til regeringen skal SU til hjemmeboende på ungdomsuddannelse afskaffes.

Ja listen er uendelig lang. Det er – for at sige det lige ud – fandeme på tide at der kommer nye boller på suppen. Vi vil have en anden politik. Vi vil have en ny regering. Vi vil have et andet Danmark. Et Danmark, hvor fred og frihed og menneskeværd – uanset hudfarve – sættes i højsædet? Et samfund, hvor vi hjælper folk i andre lande i stedet for at smide bomber.

Der skal ikke være tvivl om, at når vi får en ny regering kommer den til at stå overfor mange store udfordringer. En dem er arbejdsgivernes misbrug af udenlandsk arbejdskraft, som hentes til Danmark og arbejder for en sulteløn. Vi må slå fast, at skal tyskere, polakker, svenskere eller litauere arbejde i Danmark, skal det ske til danske løn- og arbejdsforhold – og de skal være medlem af de danske fagforeninger.

Et af de mest groteske eksempler på, hvordan udenlandske arbejdskraft hentes til Danmark og misbruges til at underbyde danske løn og arbejdsforhold, ser vi lige nu med it-giganten CSC, som er i arbejdskonflikt i Danmark.

CSC er et multinationalt amerikansk firma med 94.000 ansatte i 90 lande. I Danmark opkøbte de i 1996 Datacentralen og administrerer i dag it-systemer for Skat, politi og CPR-registret. Vi hørte tidligere i dag en repræsentant for Prosa forklare om konflikten, som opstod ved forhandlingerne om en ny overenskomst. CSC krævede massiv lønnedgang og højere arbejdstid. Derefter lockoutede it-giganten 120 ansatte, der er medlem af Prosa. Og konflikten trappes op fra dag til dag – i torsdags blev tillidsmand nummer to fyret uden varsel. 

Den 1. juni bliver konflikten udvidet. 400 ansatte går derefter i strejke. Lige nu har CSC travlt med at forberede denne strejke. De henter it-arbejdere fra Indien, Litauen og England til Danmark for at de skal arbejde som skruebrækkere. Og ikke nok med det – de ansatte, som snart skal i konflikt, har fået besked på at oplære dem.

Hvornår har vi tidligere haft en arbejdskonflikt I Danmark, hvor der er hentet arbejdskraft til Danmark for at de skal arbejde som skruebrækkere? Jeg kan ikke huske det. Mig bekendt skal vi flere generationer tilbage i tiden. Det er social dumping i verdensklasse.

Men det er også udtryk for, at det er en multinational virksomhed, som bevidst forsøger at smadre det danske aftalesystem og dermed retten til at indgå kollektive overenskomster. Det skal vi gå imod. Derfor skal vi støtte CSC-arbejderne i Danmark i deres kamp. 

1. maj er en god dag at gøre status over, hvordan det står til med de rettigheder, arbejderbevægelsen har kæmpet så hårdt for gennem mere end hundrede år. Lige nu oplever vi et enormt pres på danske overenskomster og på det, som bliver kaldt den danske model. Danmarks medlemskab af EU har åbnet en ladeport for underbetalte arbejdere fra andre lande.

Efter min opfattelse er EU i dag den største trussel mod de kollektive overenskomster.  EU undergraver de demokratiske og faglige rettigheder og regeringen har nu sammen med S, SF og R tilsluttet Danmark til den såkaldte europagt, hvis hovedmål er at lægge pres på lønningerne. Hvilke konsekvenser det vil få vil vi se i den kommende tid.

Udviklingen går stærkt. Det er på tide, at der bliver rejst en debat om konsekvenserne af Danmarks medlemskab af EU.

Udover at vi skal gøre status 1. maj skal vi også samle kræfter og ruste os til den kommende tid. Til valgkamp og strejkestøtte til CSC og meget andet. Men måske var det også tid at overveje en ny avis?Jeg er redaktør for Danmarks eneste røde dagblad.

Vi støtter at vi får en ny regering, vi støtter CSC-arbejderne og vi støtter alle jer, som vil være med til at ændre Danmark i en bedre retning. Sammen kan vi ændre verden. 

Fortsat god 1. maj.